Gutfeldtsvej 3

Budget 2019-2022

Med baggrund i delaftale til budget 2019-2022 vedr. 'Velfærd frem for mursten' har administrationen set på mulighederne for at genplacere brugerne på Gutfeldtsvej 3 – dvs. kommunens sundhedspleje, Aktiv Kunst og Hørsholm Arkæologiske Forening i andre kommunale lokaler, hvorved Gutfeldtsvej 3 kan sælges. Administrationen forventer, at brugerne kan flytte fra Gutfeldtsvej 3 i sommeren 2019.

Budget 2017-2020

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens budgetkonference i august 2017 anbefalede kommunens direktion at ejendommen på Gutfeldtsvej 3 skal sælges og brugerne skal genplaceres. Det forventes, at politikerne tager endeligt stilling til, hvorvidt ejendommen skal sælges eller ej i efteråret 2018.

Hvem benytter Gutfeldtsvej 3?

Ejendommen rummer 3 forskellige brugergrupper. I kælderen holder underafdelinger af Aktiv Kunst til – her er lerværksted, glasarbejde og trykning/grafik. I stueplan holder kommunens sundhedspleje til, hvor småbørnsforældre kan få undersøgt deres børn, og hvor der afholdes familieiværksætterkurser. På 1. sal mødes Hørsholm Arkæologiske Forening til foreningsaktiviteter.